Kilde: Rigshospitalet af Louise Andresen Poulsen
De fleste unge har længerevarende symptomer efter corona, viser et nyt studie fra Rigshospitalet. Også unge uden corona oplever symptomer, der ifølge professor kan skyldes nedlukning. I begge grupper har pigerne det værst
’Unge har milde forløb med COVID-19’, har det mange gange lydt under pandemien. Men ny forskning viser, at 62 procent af de smittede unge døjer med senfølger i otte uger eller mere, efter de har haft corona.
Professor Selina Kikkenborg Berg fra Hjertecentret på Rigshospitalet står bag studiet LongCovidKidsDK, der har indsamlet data og svar på spørgeskemaer fra 28.270 unge i alderen 15 til 18 år.
- De unge melder om hovedpine, udmattelse, appetitløshed, vejrtrækningsbesvær og hukommelses- og koncentrationsbesvær. Noget kan skyldes selve sygdommen, for eksempel at lungevævet ikke er helet op, mens andet kan skyldes en reaktion fra immunforsvaret, der kan give mavepine i længere tid. Når immunsystemet bliver svækket, har man også lettere ved at få infektioner med bakterier, og her kan en del af forklaringen også ligge, siger Selina Kikkenborg Berg.
Pandemi-symptomer hos mange unge
Hun og de andre forskere fandt samtidig ud af, at en stor gruppe – 57 procent af de unge – der ikke har stået med en positiv coronatest i hånden, alligevel meldte om symptomer i otte uger eller mere.
- Som ung har man 22 procent større risiko for at få mindst et længerevarende symptom, hvis man har haft corona. Sygdommen er ikke længere samfundskritisk, og intensivafdelingerne er ikke pressede af patienter med corona, så vi er nået dertil, hvor vi er nødt til at forholde os til, at så mange har langvarige symptomer – især i lyset af de høje smittetal, der er nu, siger Selina Kikkenborg Berg.
Men hvordan kan man forklare, at en stor del af de unge har symptomer, uden at have haft corona? Det er der flere grunde til, fortæller Selina Kikkenborg Berg, der selv blev overrasket:
- For det første er der nok en del af den gruppe, der rent faktisk har haft corona – bare uden at vide det. For det andet kan en del af symptomerne have relation til nedlukningen, hvor unge har oplevet trivselsproblemer, siddet i dårlige arbejdsstillinger, ikke fået dyrket sport og levet et noget amputeret ungdomsliv. Dårlig trivsel kan godt give hovedpine og ondt i maven. Og endelig er der bare mange unge, der har symptomer, for eksempel på grund af andre sygdomme.
Pigerne har det værst
Svarene fra de 28.270 unge viste en anden interessant tendens, nemlig at pigerne oplever flere længerevarende symptomer end drengene. I gruppen af unge, der har haft corona, er det 70 procent af pigerne mod 49 procent af drengene, der oplever længerevarende symptomer. I gruppen af unge, der ikke har haft corona, er det 67 procent af pigerne og 44 procent af drengene.
- Pigerne er mere sensitive over for deres kropslige fornemmelser, og de tillægger det, de mærker, en større betydning end drengene gør. Det kan altså være mere belastende for piger at have haft corona. Det betyder ikke, at pigerne overreagerer. Vi ser det samme i andre studier, og det kan tilskrives pigernes hormonelle status, de rent biologiske forskelle siger Selina Kikkenborg Berg og tilføjer:
- For begge køn gælder, at de længerevarende symptomer klinger af over tid for de fleste. Men der er behov for et sundhedsfagligt tilbud til de unge for at finde ud af, hvad der sker med dem, så de kan få en afklaring og ikke går rundt og er bange.
Studiet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og publiceret i The Lancet Child & Adolescent Health.
Studie fuldtekst: Long COVID symptoms in SARS-CoV-2-positive adolescents and matched controls (LongCOVIDKidsDK): a national, cross-sectional study