Kilde: Pepe Escobar via Asia Times
Boltons bog er sønderlemmende for Trump, men den udskærende beretning kan i sidste ende, løfte den faldne leder fra kanvassen før det næste valg.
En karriere krigsmager, bliver de Limousin-liberales kæledække, bare fordi han latterliggøre USA’s præsident.
Det nuværende indviklede skue i de hellige haller i imperiet, er værdig til de mest demente WWE-manuskripter – da alt ved Donald Trump, skal forstås som en bunke af professionelle wrestling plots. Her har vi den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, der spiller Bedemanden med Trump, som prøver at føre sig frem som The Rock.
Alligevel, når vi ser det fulde 4K billede af den formodede ledelse af den Amerikanske regering, plus Beltway udvidelserne, spejlet i et sumpland, fyldt med dobbelt-handlende hugorme, det ligner mere et katteslagsmål..
Handelsrådgiveren fra Det Hvide Hus, Peter Navarro – en heftig Kina-dæmoniserer – kom faktisk med den bedste beskrivelse af, hvad John Bolton har i sinde med sin tilsyneladende fortæl-alt-boghandel på $2 millioner: dette er DC sumpens “hævneporno.”
Boltons memoir på 592 sider, der blev offentliggjort næste tirsdag, blev bekvemt lækket på forhånd af Simon & Schuster til New York Times og Washington Post, og et uddrag er blevet offentliggjort af Wall Street Journal.
Bolton skrev, “En præsident må ikke misbruge den nationale regerings legitime beføjelser, ved at definere sin egen personlige interesse som synonym med den nationale interesse, eller ved at opfinde påskud til at maskere udøvelsen af personlig interesse, under dække af national interesse.”
Et New York Times hack skrev: ”Mr. Bolton forsøgte at bruge sine 17 måneder i Det Hvide Hus, til at nå de politiske mål, der var vigtige for ham, som at trække USA ud af en række internationale aftaler, som han finder mangelfulde, som atomaftalen med Iran, Mellemdistance Atom Traktaten og andre.”
Så en certificeret krigsmager – hans historik er fuldt ud dokumenteret – har ret til at slippe af sted med at nå “politiske mål, der er vigtige for ham”, selvom han beskylder præsidenten for at udjævne sin “egen personlige interesse” med “den nationale interesse.”
Det, der virkelig betyder noget her, for det selv beskrevne dokument, der synes at være en enestående chance, for med vilje at citere en insider kilde, der simpelt, ikke kan kontrolleres for nøjagtighed. Det faktum, at Bolton ikke er mere pålidelig som kilde, end nogen anden DC sump bissekræmmer? Det er bekvemt blevet skubbet ind under gulvtæppet.
Washington Post på sin side, hoverede at dette er “den mest substantielle, kritiske dissektion af præsidenten fra en administration insider indtil videre”, da den fremstiller Trump som en “uberegnelig” og “imponerende uinformeret” øverstbefalende.
Posten tager også Bolton på ordet, da han beskriver Trump, forlade sig på “personligt instinkt” og at spille for et “reality TV showmanship.” I det mindste synes Bolton at have en vag ledetråd om WWE’s overherredømme – ligesom han fik en anelse om det åbenlyse: Den ene ting, som er vigtigere end noget andet for Trump, er genvalg.
Hvor er Finland?
Kun dem, der har siddet fast i en iglo i Arktis de sidste par år, vil blive forbavset over at vide at Trump mener Finland er en del af Rusland, ignorerer UK som en atomkraft og forveksler navnene på Afghanske præsidenter. Når alt kommer til alt, er han et trofast spejl af den overvejende Amerikanske uvidenhed, om verden som helhed – pligtskyldigt næret af brød-og-cirkus berømtheds “kulturen”.
Det samme ville gælde for Trump, der angiveligt ville vende det, som en “cool” invasion af Venezuela – det er trods alt “virkelig en del af De Forenede Stater” – og fortæller den Kinesiske præsident Xi Jinping, at Amerikanerne ville elske ham for at ændre den Amerikanske forfatning, så han kan tjene mere end to perioder.
Igen er problemet kilden. Lad os endda forkaste det faktum, at Bolton er en meget middelmådig forfatter – hvis vi antager, at dette ikke var skrevet af en anden. Jeg interviewede ham for mange år siden, på en af hans hjemsøgte yndlings: det årlige Amerikansk Israelske Udvalg for Offentlige Anliggender i DC.
Personligt og relativt afslappet – jeg var ikke en Amerikansk journalist, så han følte sig ikke truet – portrættet af en psyko under de ubehagelige miner, var tydeligt at se. Hans følelse af selvhøjtidelighed var intergalaktisk.
Så er der spørgsmålet om muligt forræderi. Hvis Trump virkelig har begået al denne litani af “forbrydelser”, hvorfor har Bolton så ikke rapporteret dem til Capitol Hill, under den demokratisk-ledede rigsretssags fiasko? Altså, Jeg skal hæve den $2 million bogaftale.
Lad os kort gennemgå nogle af de “forbrydelser”, der afdækkes af Bolton.
Mistænkte forbrydelser
På et ‘en-til-en’ møde med Xi på G20 topmødet i Japan i Juni 2019, skriver Bolton, Trump “Drejer forbavsende samtalen over på det kommende Amerikanske præsidentvalg, hvilket henviser til Kinas økonomiske evne til at påvirke de igangværende kampagner, tilnærmelser til Xi, for at sikre at han vinder. Han understregede vigtigheden af landmænd og øgede Kinesiske køb af sojabønner og hvede i valgresultatet. Jeg ville udskrive Trumps nøjagtige ord, men regeringens forudgående publikations gennemgangs proces, har besluttet det anderledes.”
Hvis det er sandt, er dette klassisk Trump-kunst. Som en “forbrydelse” er det ikke verificerbart.
Vedr. Xi, der angiveligt forsvarer ”Kinas opførelse af lejre, der huser op til 1 million Uighur Muslimer i Xinjiang,” skriver Bolton: ”Ifølge vores tolk sagde Trump, at Xi skulle fortsætte med at bygge lejrene, som Trump mente var nøjagtigt den rette ting at gøre.”
Enhver, der er bekendt med ritualerne i Kinesisk diplomati, kender forestillingen om, at Kinas præsident ville “tilstå” overfor en Amerikansk præsident, detaljerne om hans indenrigspolitik i den ultrafølsomme Xinjiang, er latterligt absurd.
Bolton indrømmer i det mindste vakuumet i administrationens Kina-politik: ”Vi havde et godt slogan, hvor vi opfordrede til en ‘fri og åben Indo-Stillehavsregion’. Men et kofanger klistermærke, er ikke en strategi og vi kæmpede for at undgå at blive suget ind i det sorte hul i USA-Kina handelsspørgsmål. ”
Vedr. Huawei og ZTE reciterer Bolton bare uprøvede holdninger: “Det vigtigste mål for Kinesiske ‘virksomheder’ som Huawei og ZTE, er at infiltrere telekommunikations- og informationsteknologi systemer, især 5G og underkaste dem Kinesisk kontrol.’
På det berygtede Washington-Kiev noget for noget, skriver Bolton, at Trump “sagde, at han ikke gik ind for at sende dem noget, før alt Russisk efterforskningsmateriale relateret til [Hillary] Clinton og Biden var blevet overleveret.”
Til glæde for den limousine liberale skare, bekræfter Bolton logikken i den Demokratisk-ledede forfalsknings sag, såvel som Ukrainegate – selv da Russiagate nu er blevet fuldstændig aflivet.
Bolton fortæller om et Trump-telefonopkald fra Maj 2019, med præsident Putin, der angiveligt sammenlignede den Venezuelanske “oppositionsleder” Juan Guaidó med Hillary Clinton, kalder Bolton en “strålende fremvisning af Sovjetisk propaganda” for at skabe støtte til Maduro. Putin “overtalte i vid udstrækning Trump.” Åh, de onde Sovjetter.
Ifølge Washington Post: “I beskrivelsen af sine erfaringer i Det Hvide Hus, i Rusland relaterede spørgsmål, præsenterer Bolton et billede af en præsident, der er impulsiv, ubehøvlet og konsekvent imod USA’s politik, der er designet til at afskrække Russisk aggression og sanktionere Putins ondskabsfulde opførsel.”
Endnu en gang: Bolton kan slippe af sted med alt, så længe han fremstiller Trump som svag på Deep State mantraerne “Russisk aggression” og “ondartet opførsel.”
Når han skriver om en Trump-beslutning i November 2018, om standhaftigt at forsvare MbS over drabet på Washington Post -klummeskribenten Jamal Khashoggi. Citerer Bolton præsidenten for at sige, at det var en diversionistisk taktik, for at komme en historie i forkøbet om Ivanka Trump, der brugte sin personlige e-mail til Amerikansk Regeringsarbejde: ”Dette vil aflede fra Ivanka. Hvis jeg læser erklæringen personligt, vil det overtage Ivanka tingen.”
Nå, Bolton skriver intet om, hvad der virkelig betyder noget: Jared MbS Whatsapp Skolen af hurtigsporede risikable, vidtstrakte Mellemøsten aftaler.
Ikke flere krige
Bolton afslører sit fulde krigsmager jeg, når han klager over at Trump altid krævede tilbagetrækning af tropper – i Mellemøsten, Afrika og Europa: “Jeg vil ud af alt.”
På et tidspunkt i 2018, hvor han skændtes med Gale Hund (Mad Dog) Mattis, fortalte Trump ham, at Rusland skulle tage sig af ISIS / Daesh: ”Vi er syv tusind mil væk, men vi er stadig målet. De kommer til vores bredder. Det er hvad de alle siger. Det er en rædselsforestilling. På et tidspunkt er vi nødt til at komme ud.”
Om Afghanistan. Trump: “Dette blev gjort af en dum person ved navn George Bush.” Derudover ødelagde Mattis det: ”Jeg gav dig det, du bad om: Ubegrænset autoritet, alle kneb gælder. Du taber. Du får røvfuld. Du fejlede.”
Alt det ovenstående er faktisk korrekt. Trump fulgte simpelt sine kampagne løfter. Alligevel tilsidesatte Deep State ham – ikke kun i Afghanistan, men især i Syrien. Bolton måtte blive rystet og oven på det fik han ikke sine valgte krige – mod Iran, Venezuela og Nordkorea.
En bogaftale på 2 millioner dollars, forsødder bestemt en rå ingen-krig aftale. Trump tweetede, at Bolton er en “syg hvalp.” Faktisk var Boltons virkelige rolle en mindre imperialistisk funktionær, for en kort stund. Deep State får stadig, hvad den vil med Trump: Imperiet af baser forbliver intakt; ingen tropper, entreprenører eller lejesoldater forlader; og Rusland, Kina og Iran konsolideres som eksistentielle “trusler.”
“Syg hvalp” er blot et roadkill. Tulsa er den næste – hvor Trump, i en “de kalder mig brisen” -stemning, igen vil føle sig fri til at dase i sin egen glød.
Afrunding af WWE-plottet: hvad hvis alt dette, ikke er andet end en detaljeret iscenesættelse? Sammenlignet med en kasseret krigsmager, kan præsidenten nu komme ud af sumpen som en fredshippie moderat, klar til at blive omfavnet af sving-stemme masserne. Så hvem smækker krop med hvem?