Kilde: Globalresearch af F. William Engdahl
Den mest indflydelsesrige organisation i verden med det nominelle ansvar for globale sundheds- og epidemi spørgsmål er De Forenede Nationers Verdenssundhedsorganisation, WHO med base i Genève. Hvad få kender til er de de faktiske mekanismer for dets politiske kontrol, de chokerende interessekonflikter, korruption og manglende gennemsigtighed, der gennemsyrer agenturet, der formodes at være den upartiske guide til at komme igennem den nuværende COVID-19-pandemi. Det følgende er kun en del af, hvad der er kommet frem i offentligt lys.
Pandemisk erklæring?
Den 30. januar erklærede Tedros Adhanom, generaldirektør for FNs Verdenssundheds -organisation, en nødsituation vedr. Folkesundheden af International Bekymring eller PHIEC. Dette kom to dage efter, at Tedros mødtes med Kinas præsident Xi Jinping i Beijing for at diskutere den dramatiske stigning i alvorlige tilfælde af en ny coronavirus i Wuhan og de omkringliggende områder, der havde nået dramatiske proportioner. Tedros, der annoncerede sin akutte PHIEC-erklæring, roste de kinesiske karantæneforanstaltninger, foranstaltninger der er meget kontroversielle inden for folkesundheden og aldrig før i moderne tid er blevet forsøgt med hele byer, og endsige lande. Samtidig kritiserede Tedros, nysgerrigt og mærkeligt andre lande, der var igang med at blokere for flyvninger til Kina, for at inddæmme den mærkelige nye sygdom, hvilket førte til anklager om, at han unødigt forsvarede Kina.
De første tre sager i Wuhan blev officielt rapporteret den 27. december 2019, en hel måned tidligere. Tilfældene blev alle diagnosticeret med lungebetændelse fra en “novel” eller ny form for SARS Coronavirus. Vigtigt at bemærke her er; at den største bevægelse af mennesker hen over året er Kinas Lunar New Year og Spring Festival, hvor ca. 400 millioner borgere flytter sig over hele landet for at slutte sig til familier, hvilket foregik fra 17. januar til 8. februar. Den 23. januar, kl. 14.00, 2 dage før starten af de faktiske nytårs-festligheder erklærede Wuhan-myndighederne en hidtil uset lukning af hele byen på 11 millioner mennesker kl. 10:00 samme dag. På det tidspunkt var hundrede tusinder, hvis ikke flere millioner indbyggere, flygtet i panik for at undgå karantænen.
Da WHO erklærede situationen med Folkesundhed af International Bekymring den 30. januar, var dyrebare uger gået tabt for at inddæmme sygdommen. Alligevel roste Tedros effektivt de “hidtil usete” kinesiske foranstaltninger og kritiserede andre lande for at have lagt ”stigmatisering” på kinesere ved at skære på rejser.
Med henvisning til Wuhan COVID-19 spredning, og hvorfor WHO ikke kaldte det for en pandemi, sagde WHO’s talsmand, Tarik Jasarevic, “Der er ingen officiel kategori (for en pandemi) WHO bruger ikke det gamle system med 6 faser – der varierede fra fase 1 (ingen rapporter om dyre influenza, der forårsager menneskelige infektioner) til fase 6 (en pandemi) – som nogle mennesker måske er bekendt med fra H1N1 i 2009.”
Derefter, med en kovending den 11. marts, meddelte Tedros Adhanom for første gang, at WHO kalder den nye coronavirus-sygdom, nu omdøbt til COVID-19, en “global pandemi.” På det tidspunkt sagde WHO, at der var mere end 118.000 tilfælde af COVID-19 i 114 lande med 4.291 dødsfald.
2009 WHO H1N1 Falsk Pandemisk Svineinfluenza
Siden en tidligere WHO-fiasko og skandale i 2009 over sin erklæring om en global pandemi omkring “svineinfluenzaen” eller H1N1, som det blev kaldt, besluttede WHO at droppe udtrykket pandemi. Årsagen viser tegn på korruptionen der er endemisk for WHO-institutionen.
Bare få uger før de første rapporter i 2009 om et ungt mexicansk barn, der blev inficeret med en ny H1N1 “svineinfluenza” -virus i Veracruz, havde WHO lydløst ændret den traditionelle definition af pandemi. Det var ikke længere nødvendigt, at en rapporteret sygdom var ekstremt udbredt i mange lande og ekstremt dødbringende eller svækkede. Den behøvede kun at være udbredt, ligesom sæsoninfluenza, hvis WHO’s ”eksperter” ville erklære pandemi. WHO H1N1-symptomer var de samme som en dårlig forkølelse.
Da den daværende WHO-generaldirektør, dr. Margaret Chan officielt erklærede en fase 6-global pandemisk nødsituation, udløste det nationale hjælpe programmer, herunder milliarder af dollars ved regerings opkøb af påståede H1N1-vacciner. I slutningen af influenzasæsonen 2009 viste det sig, at dødsfaldene på grund af H1N1 var små i forhold til den normale sæsoninfluenza. Dr. Wolfgang Wodarg, en tysk læge med speciale i pulmonologi, var der formand for Europarådets parlamentariske forsamling. I 2009 opfordrede han til en undersøgelse af påståede interessekonflikter omkring EU’s reaktion på svineinfluenza-pandemien. Det hollandske parlament opdagede også, at professor Albert Osterhaus fra Erasmus-universitetet i Rotterdam, personen i centrum for den verdensomspændende svineinfluenza H1N1-influenza, en 2009-pandemi -som den vigtigste rådgiver for WHO vedr. influenza, var tæt placeret for personlig indtjening af milliarder af euro i vacciner angiveligt rettet mod H1N1.
Mange andre af WHO’s eksperter i videnskab, der rådede Dr. Chan til at erklære en pandemi, modtog penge direkte eller indirekte fra Big Pharma, herunder GlaxoSmithKline, Novartis og andre store vaccineproducenter. WHO-erklæringen om svineinfluenza var falsk. 2009-10 oplevede den mildeste influenza i hele verden, siden “medicinen” begyndte at spore den. Pharma-giganterne inddrog milliarder i processen.
Det var efter pandemi skandalen i 2009, at WHO stoppede med at bruge den 6-fasede pandemiske erklæring og gik til den totalt vage og forvirrende “Public Health Emergency of International Concern.” Men nu besluttede Tedros og WHO vilkårligt at genindføre udtrykket pandemi, idet de indrømmer, at de stadig er midt i at skabe endnu en ny definition af begrebet. “Pandemi” udløser mere frygt end “Public Health Emergency of International Concern.”
WHO’s SAGE (vismænd) er stadig i konflikt
På trods af de enorme skandaler om interessekonflikt i 2009-10, der forbinder Big Pharma med WHO, har WHO i dag under Tedros gjort meget lidt for at rense ud i korruption og interessekonflikter.
Den nuværende WHO Scientific Advisory Group of Experts (SAGE) er fyldt med medlemmer, der modtager “betydelige økonomiske” midler fra enten større vaccineproducenter, eller Bill og Melinda Gates Foundation (BGMF) eller Wellcome Trust. I den seneste udmelding fra WHO af de 15 “vismænd”, havde ikke mindre end 8 erklæret interesse, ved lov af potentielle konflikter. I næsten alle tilfælde var den betydelige økonomiske bidragsyder af disse 8 SAGE-medlemmer Bill og Melinda Gates Foundation, Merck & Co. (MSD), Gavi, Vaccine Alliance (en Gates-finansieret vaccinegruppe), BMGF Global Health Scientific Advisory Committee, Pfizer, Novovax, GSK, Novartis, Gilead og andre førende pharma vaccine spillere. Så meget for uafhængig forsknings objektivitet hos WHO.
Gates og WHO
At mange af medlemmerne fra WHO’s SAGE har økonomiske bånd til Gates Foundation er meget afslørende, selvom ikke overraskende. I dag finansieres WHO primært ikke af FN’s medlemslande, men af det, der kaldes et “offentlig-privat partnerskab”, hvor private vaccine firmaer og gruppen af Bill Gates-sponsorerede enheder er dominerende.
I den seneste tilgængelige økonomiske rapport fra WHO, fra 31. december 2017, var lidt mere end halvdelen af WHO’s generelle fondsbudget fra private donorer eller eksterne agenturer som Verdensbanken eller EU. Langt de største private eller ikke-statslige finansieringskilder af WHO er Bill og Melinda Gates Foundation sammen med Gates-finansieret GAVI Vaccine Alliance, den Gates-initierede globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria (GFATM). Disse tre leverede mere end 474 millioner dollars til WHO. Bill og Melinda Gates Foundation gav alene WHO hele $324.654.327. Til sammenligning gav den største statslige donor til WHO, den amerikanske regering, 401 millioner dollars til WHO.
Blandt andre private donorer finder vi verdens førende vaccine- og medicinproducenter inklusive Gilead Science (Som i øjeblikket presser på for at få sit lægemiddel indført til behandling af COVID-19), GlaxoSmithKline, Hoffmann-LaRoche, Sanofi Pasteur, Merck Sharp og Dohme Chibret og Bayer AG. Lægemiddelproducenterne gav WHO mange millioner dollars i 2017. Den private pro-vaccine industristøtte til WHO’s dagsorden, fra Gates Foundation og Big Pharma er mere end bare en enkel interessekonflikt. Det er en faktisk kapring af FN-agenturet, der er ansvarlig for at koordinere verdensomspændende reaktioner på epidemier og sygdomme. Derudover investerer Gates Foundation, verdens største på ca. 50 milliarder dollars, sine skattefri dollar i de samme vaccineproducenter, herunder Merck, Novartis, Pfizer, GlaxoSmithKline.
På denne baggrund burde det ikke komme som nogen overraskelse, at den etiopiske politiker, Tedros Adhanom, blev chef for WHO i 2017. Tedros er den første WHO-direktør, der ikke er en læge på trods af hans insisteren på at bruge Dr. som titel. Han er doktor i filosofi inden for samfunds sundhed for ”forskning, der undersøger virkningerne af dæmningerne på transmissionen af malaria i Tigray-regionen i Etiopien.” Tedros, der også var etiopiens udenrigsminister indtil 2016, mødte Bill Gates, da han var etiopisk sundhedsminister og blev bestyrelsesformand for den Gates-bundne globale fond mod HIV / AIDS, TB og Malaria.
Under Tedros er den berygtede korruption og interessekonflikter ved WHO fortsat, endda vokset. I henhold til en nylig rapport fra Australian Broadcasting Corporation, i 2018 og 2019 under Tedros, er WHO’s Health Emergencies-program, den sektion der er ansvarlig for COVID-19’s globale respons. Citeret med den højeste risikovurdering og at bemærke “manglende finansiering af programmet og nød-operationer [risici] samt utilstrækkelig levering af resultater på landsniveau.” ABC-rapporten fandt endvidere, at der også var en “bølge af beskyldninger om intern korruption i hele organisationen, ved opdagelsen af flere ordninger, der sigter mod at bedrage store summer fra det internationale organ.” Ikke specielt betryggende.
I begyndelsen af marts stoppede Oxford University med at bruge WHO-data om COVID-19 på grund af gentagne fejl og uoverensstemmelser, som WHO nægtede at rette op på. WHO’s testprotokoller til coronavirus-test er gentagne gange citeret af forskellige lande, herunder Finland for mangler og falske positiver og andre mangler.
Dette er den WHO, som vi nu har tillid til at guide os gennem den værste sundhedskrise i det forrige århundrede.
Forfatter: F. William Engdahl er strategisk risiko konsulent og underviser, han har en grad i politik fra Princeton University og er en bedst sælgende forfatter om olie og geopolitik, udelukkende for onlinemagasinet “New Eastern Outlook”, hvor denne artikel oprindeligt blev offentliggjort. Han er forskningsmedarbejder i Center for Forskning i Globalisering.