Spring til indhold
  • 12 min read

Hvad er antallet af ‘Mistanke om COVID-19’ sager i det Danske Sygehusvæsen?

Kilde: Verity Base af Ole Dupont

Hvor mange sager med ‘Mistanke om COVID-19’, har der været igennem akutafdelingerne og det danske læge og sygehusvæsen siden pandemien brød ud? Hvad er tallene for de seneste tolv måneder? Målt på samme parametre i forhold til 2019-nCoV lignende symptomer og målt over hele spektret af lungelidelser, samt SARS-CoV-2 / 2019-nCoV / COVID-19 ‘følgesygdomme’ og ‘senfølge’ symptomer.

Indlægget er skrevet, for at give et autentisk indblik, i et af de mere alvorlige sygdomsforløb under pandemien, som ikke tælles med i statistikken over registeret COVID-19 tilfælde i Danmark.

Det handler om Danny alder 39, der onsdag den 25 marts bliver podet for COVID-19 i testteltet ved Slagelse sygehus og kort efter bliver indlagt akut og bragt i kørestol til sygehusets corona afsnit. Han bliver udskrevet 4 dage efter med “Mistanke om 2019-nCoV (Dz038pa1)” og diagnosen “Lobær Pneumokokpneumoni (Dj139a)”. 

Lørdag d. 21 Marts (Optakt)

På hyggetur i den lokale skov med sin mor og datter, møder Danny sin bror og svigerinde, hvorefter han vil vise dem en speciel sten, et bestemt sted i skoven. Her starter det, der langsomt opbygger sig til et levende mareridt hen over de næste dage. Skoven er et velkendt område for Danny, et sted han benytter og går ture dagligt, men denne dag kunne han ikke finde rundt og farer vild i skoven. Han fremstår desorienteret og diffus i sin fremtoning over for sin familie, der begynder at stille spørgsmål til, om han er påvirket. Situationen udvikler sig akavet og Danny bliver kørt hjem, og bruger resten af dagen med en kammerat og går til ro om aftenen.

Han vågner natten til søndag med smerter i knæene og ubeskrivelige krampe-smerter, som går i sig selv hen over natten. Vågner om morgenen med feber og har det ubehageligt, men tænker ikke videre over det, da der aften forinden blev drukket et par genstande og det slås hen som tømmermænd. Dany bliver liggende hele dagen og frem til indlæggelsen. 

Onsdag d. 25 Marts (Indlæggelse)

Danny´s mor kommer forbi om eftermiddagen. Danny fortæller at hun med tydelig angst i øjnene, lignende en der havde set små grønne mænd. Hun ringer til vagtlægen og beskeden er, at det er bedst at køre med det samme og ikke vente på en ambulance, grundet feberen og mistanke om COVID-19, så de kører mod Slagelse sygehus.

Danny ankommer til modtagelsen ved test-teltene på Slagelse sygehus. Han bliver mødt af 3 læger, der stiller en masse spørgsmål, tager hans temperatur, poder halsen for virus, der lyttes på lunger og han skal lave stræk- og åndedrætsøvelser, som var for smertelige og derfor ikke muligt for ham at udføre. Han bliver sat til at vente 20 min. Herefter kommer der en portør iført værnemidler, som kører ham i kørestol til akutafdelingens corona afsnit. Da de ankommer på stuen, kunne han ikke selv komme op i sengen eller skifte til hospitalstøj, hvilket han fik hjælp til.  

Danny ligger nu i en sygeseng med feber og en strøm af tanker, der flyver gennem hovedet. 3 til 4 læger og sygeplejersker på hver side af sengen arbejder hen over ham, mens de taler sammen og til ham. De er højlydt bekymrede for det lave blodtryk, mens de sætter 10/12 elektroder på hans bryst. Der bliver sat 3 medicinske drops i den ene arm og et saltvandsdrop i den anden og så bliver stuen forladt og Danny ligger alene, fra 200km/t panik til helt ro.

Hans tilstand accelererede herefter hurtigt i negativ retning og nåede til et punkt, hvor han på et tidspunkt troede, at han var blevet efterladt for at dø. Angsten var begyndt at sætte ind med en snigende panisk stemning, der fik ham til at hive i snoren for at tilkalde personalet. Da de kom, havde han svært ved selv at trække vejret og fik derfor tilført en slange med ilt.

“Lige der, troede jeg at festen var slut”

Efter noget tid, begynder ilten at virke og panik stadiet aftager stille og roligt. Gruppen af sygeplejersker kommer ind igen med et apparat til scanning af lungerne. Scanningerne viste infektioner på begge lunger, og på den ene lunge sad infektionen både oppe og nede i lungen. Der blev taget flere blodprøver og der var stadig bekymring vedr. det lave blodtryk, samt stor mangel på zink, fosfat og magnesium i blodet. På det tidspunkt kunne Danny ikke andet end bade i sit eget sved, ude af stand til at levere spyt eller urinprøver.

Men de var ivrige efter prøverne, så der bliver podet med (lange) vatpinde langt ned i halsen. Samtidigt bliver der lagt kateter, hvor virkeligheden gik op for Danny, da der blev ført en 14ml gummislange op gennem urinrøret og det afstedkom en heftig ukontrolleret afladning af urin og afføring, og dagen så slutter af med en voksenble. Der bliver taget flere blodprøver og podninger (normal str. vatpinde) henover aften og natten.     

Torsdag 26 Marts (Ingen svar -før flytning til ikke-sikret afdeling)

Dany afventer svar fra prøverne, som han regnede med ville være klokkeklare. Det skete ikke og der kom ikke noget svar. På trods af scanninger, blodprøver, slim/podninger, flere medicinske drops og urinprøver samt antibiotika behandlingerne, som alle var rettet imod COVID-19. En læge var overhovedet ikke i tvivl, mens en anden læge mente, at det var noget andet, grundet de negative test. Danny lå dog stadig på corona afsnittet, uvidende og splittet. 

Op af formiddagen kom der en læge ind og fortalte, at han ikke ville flytte Danny over på lungeafdelingen, før der var kommet svar på en ny prøve, som ikke var blevet taget endnu. For hvis han nu sendte ham derover og han fik smittet en hel afdeling, så ville han (lægen) stå uden job.

Status fra et lægeligt synspunkt, var at svarene fra prøverne kontra alle symptomerne, ikke stemte overens. Så der skulle laves en ny test, der foregik ved at Dany fik ført en 30 cm lang slange op gennem næsen, ned gennem halsen og videre ned i lungen for at trække slim op. Det var en heftig oplevelse og Dany beskriver det lidt som en choktilstand efterfølgende. 

“Alt andet, jeg ellers har beskrevet som værende ubehageligt, det blegende bare lige der.”

Resten af torsdagen gik med at vente i ro og stilhed, kun forstyrret når der skulle udskiftes antibiotika drops og tages blodprøver. Omkring midnat kommer der en læge ind på stuen og nærmest klappede i hænderne og siger; “Nu kan vi flytte dig”. Det var en lettelse for Danny, for så var det jo nok ikke corona alligevel. Men der var stadig ikke givet klare svar på prøver eller test af nogen art inden overflytningen til lungeafdelingen. Danny bliver hentet af en portør inde på corona afsnittet, som ikke bærer værnemidler. Det undrer Danny, idet både læger og sygeplejersker på corona afsnittet var pakket så godt ind.

Fredag 27 Marts. (Flyttes til lungemedicinsk afdeling)

Dany lander på lungemedicinsk afdeling, stue nr. 1, som er en to-mands stue, hvor der i forvejen ligger en mand. Han fortæller en historie, der er enslydende med Danny’s sygdomssymptomer, han har ligget der i 6 dage og skal hjem dagen efter, hvis hans blodprøver er okay. Han bliver sendt hjem dagen efter om formiddagen og Danny er alene på stuen resten af weekenden. Der bliver introduceret nyt antibiotika og der tages løbende blodprøver. 

Danny observerer at ingen fra personalet bruger værnemidler, masker eller nogle typer for forholdsregler på lungemedicinsk afdeling, hvor nye patienter primært ankommer om aften som ham selv. En af dagene skal der laves ny røntgen af lungerne, hvor han bliver fragtet af en portør uden værnemidler og bliver placeret på gangen ved røntgen afdelingen, sammen med andre ventende patienter og en jævn strøm af forbipasserende patienter og sygehuspersonale uden værnemidler. 

“Jeg kan KUN undre mig, men på intet tidspunkt så jeg, hverken sygeplejersker eller portører med maske på og ved ikke noget om, hvad der er normalt ift. hvor mange der dagligt bliver indlagt på lungemedicinsk afdeling, men i denne corona tid her, var det i min optik en sløset og sløj tilgang der var/er til smittefaren.”  

Mandag 30 Marts. (Udskrivning)

Op til udskrivelsen spørger han sygeplejersker og læger om hans tilstand, samt om selv-isolering og eventuelle forholdsregler. Svaret er at følge sundhedsstyrelsen råd og på trods af, at han adskillige gange spørger efter diagnose får han intet svar. Op af mandag formiddag kommer en kvindelig overlæge ind for at udskrive ham, stadig uden at give information om diagnosen, intet!. Hun svarer ikke på hans spørgsmål, men svarer tilbage at hun printer det ud til ham og fortæller ham at der ingen parallel er til corona, selv om der er mistanke. Så der er ingen grund til at blive, hvilket i virkeligheden ville være farligere for ham. 

Danny får udleveret penicillin og bliver udskrevet Mandag d. 30 marts med “Mistanke om 2019-nCoV (Dz038pa1)” og diagnosen “Lobær Pneumokokpneumoni (Dj139a)”. 

Efterfølgende forløb og det der ligner COVID-19 senfølger 

I dagene efter havde Danny svært ved fysisk at bevæge sig, og følte sig udpræget svag og svækket, havde problemer med at gå, løfte og fik hjælp til indkøb. Han lavede selv mad i en skrabet ‘overlevelses’ version grundet manglende kræfter. Sådan var situationen i ca. 8 uger før det gradvist begyndte at blive bedre. I skrivende stund er hans muskler stadig svækket, trods han er tilbage på arbejde, med en blandet fornemmelse af eget energi niveau med gode og dårlige dage.

Der er stadig problemer med hukommelsen, han oplever det som små hukommelses blokeringer og fanger sig selv i at være distræt “leder efter ting han har i hånden” oplever ‘indlærings’ problemer i form af udfordringer med at optage ny information. Retorisk blokering i samtaler, hvor han ikke får sagt det han gerne ville og føler sig kognitivt holdt tilbage “mangler rum til at svare“. Kan ikke lege med sin datter som før, fangelege der kræver fysisk aktivitet osv.. 

Der har været eksempler på kvalme med svedeture, der bogstaveligt talt bringer ham i knæ. Han oplever at hans fødder klør, men der er ingen synlige udslæt eller andet identificerbart at se, udover et specifikt område oven på fødderne som klør og derefter bliver kradset til blods. Næsten hver aften, oplever han at begge øjne klør og er to gange vågnet med et hævet venstre øje. Behandling for bygkorn har virket med det samme. Har om dagen, tre gange, mærket irritation i øjnene, men har ikke oplevet hævelse i øjnene om dagen. 

Slagelse sygehus har som eneste kontrol, lavet to røntgen-opfølgninger med en måneds mellemrum.

Lægelig bedrevidenhed, arrogance og frygt for at lave fejl

Visuelle og fysiske symptomer, sygdomstræk og senfølger – peger alle på en COVID-19 (SARS-CoV-2) infektion. Derfor virker det også en smule uforståeligt -at mulige fejlbehæftede corona-test, højst sandsynligt har fejldiagnosticeret, det der ligner et klokkeklart tilfælde af 2019-nCoV. 

Der var en enkelt læge, der ikke var i tvivl om diagnosen COVID-19, resten vaklede og lænede sig op af mulige fejlbehæftet test, enkelte afslog det arrogant og andre ville slet ikke svare eller var undvigende. Her ville det være interessant at vide om ordsproget ‘den der tier samtykker’ holder stik, for så er den ensomme ulv af en læge ikke alene. Ihvertfald har ingen læge eller sygeplejerske, ville give en mundtlig forklaring på den afsluttende diagnose Lobær Pneumokokpneumoni (Dj139a). Den samtale blev leveret envejs på et udskrift i hånden, med en melding om at der ingen parallel var til COVID-19. 

Hvordan kan et team af dannede mennesker med års læge studier bag sig, komme frem til den konklusion? De kunne på ingen måde vide sig sikker eller udtale sig skråsikkert om noget som helst i den situation. De vidste det ikke og det lægeteam antog, at deres test var pålidelige. Det har så siden vist sig, at være lodret forkert. Knap så skarpt…    

Forløbet har efterladt flere spørgsmål end det har besvaret. Hvordan fandt lægeteamet frem til diagnosen? Hvorfor blev Danny som er sund og rask, lige pludselig ramt af lunge virus inflammation, under en lunge virus pandemi, var der en naturlig sammenhæng mellem de to? Var diagnosen ‘kirsebær plukning’ af lægeteamet, for at kunne ramme en diagnose ind? Hvorfor er sagen ikke accepteret som ‘ukendt’ med ‘mistanke om covid-19’? og hvis den er? hvorfor kender vi så ikke til de tal? Tal som muligvis dækker over mange andre ansigter af SARS-CoV-2, set i forhold til sygdomstræk og følgesygdomme, sager der måske ikke testes korrekt for endnu. 

Det er også mindre betryggende at vide, at vi har at gøre med et SST og sygehusvæsen, der potentielt kan koste liv og bryde sammen om sig selv, med ukontrolleret smittespredning í egne rækker med et krampagtigt beredskab over for det, som ikke kan ses, føles og læses sig frem til. Det efterlader også et andet vigtigt spørgsmål nemlig; hvor mange andre lignende tilfælde med ‘Mistanke om COVID-19’, har der været igennem vores og det globale sygehusvæsen de sidste 12 måneder? 

Ligger der stadig en latent bombe under det Danske sygehusvæsen?

Fire uger efter i april måned, blev personalet på Slagelse hospital og regionens sygehuse ramt af corona smitte. De manglende forholdsregler og usikre interaktioner afdelingerne imellem på Slagelse hospital, er ikke enestående. Verity Base har talt med en portør fra et andet hospital, der som eksempel udtaler; at f.eks. servicemedarbejdere der arbejder med vasketøj og modtager det i kælderen via sluser fra de forskellige afdelinger, herunder også “sikrede” corona afdelinger, ikke er beskyttet når de får nedsendt kontamineret vasketøj osv. 

Så det er et godt spørgsmål, om der stadig eksisterer en latent bombe under det Danske sygehusvæsen? Såfremt og nu hvis 2019-nCoV -slår til igen og måske med en lige højre!..

Tags: