Kilde: Strategic culture
Rusland bør ikke give sådanne mennesker en mulighed for at fornærme med deres provokerende dagsorden.
Storbritanniens udenrigsminister Liz Truss fik en kølig modtagelse i Moskva i denne uge. Den bevogtede holdning er forståelig, for Truss har ikke vist nogen respekt for Rusland eller noget forsøg på ægte diplomati. Hendes trættende krigsmageren og arrogante opførsel, burde være blevet behandlet ved at nægte hende indrejse til Rusland.
Indrømmet, i diplomatiets verden skal der altid være åbne døre, og det anbefales at det er forbudt at ytre ordet “nej”. Så man kan argumentere for, at den Russiske regering var forpligtet til at modtage Storbritanniens topdiplomat i denne uge.
Ikke desto mindre har Liz Truss vist sig at være spektakulært upassende som diplomat. I uger nu har hun skruet op for den krigsførende retorik over for Rusland og grundløst anklaget det for at planlægge at invadere Ukraine. Hendes efternavn oversættes på det Russiske sprog som “patsy”, og hun har bestemt demonstreret en tvivlsom egenskab, fra hendes gentagne overbærenhed med hensynsløs Anglo-Amerikansk propaganda. Den propaganda har hensynsløst optrappet spændingerne om Ukraine med Rusland. Hensynsløsheden ansporer til konflikt og faren for krig i Europa. Truss og hendes ligesindede burde formentlig retsforfølges for tilskyndelse, ikke pandereret til.
Ikke overraskende gav Ruslands Udenrigsminister Sergei Lavrov, sin Britiske kollega en kold skulder da hun ankom til Moskva torsdag. Lavrov sagde, at foredrag og trusler mod Rusland af den slags, som Truss har fremført i ugevis, er en blind vej. Truss fortsatte med provokerende og uvidende udtalelser, mens han var i Moskva, og opfordrede Rusland til at “deeskalere” og “vælge diplomatiets vej ellers stå over for alvorlige konsekvenser”.
Den pinlige mangel på forberedelse af den Britiske minister blev afsløret, da Lavrov på et tidspunkt under deres drøftelser spurgte Truss ironisk, om Storbritannien anerkendte Ruslands suverænitet over Rostov og Voronezh. De er placeret i Den Russiske Føderation, hvor der er militærbaser. Truss svarede efter sigende: “Storbritannien vil aldrig anerkende Ruslands suverænitet over disse regioner.” Tilsyneladende forvekslede hun dem med at være i Ukraine.
Det er ikke første gang, at den Britiske diplomat er kommet til kort med grundlæggende viden, når man formoder at pontificere om emner. For nylig på en rundrejse i Australien, fortalte Truss om Kievan Rus middelalderhistorie og erklærede, at “Ukrainere” har forsvaret deres territorium mod “invasioner fra Mongolerne til Tatarerne”, tilsyneladende ikke klar over, at begivenhederne i det 13. århundrede var en del af det. af det ene “Mongol-Tatariske åg”, der blev pålagt flere Slaviske folk.
Desværre er Liz Truss dygtigere til opvisningsbåde end ægte diplomati. Hun har en forkærlighed for foto-ops frem for politik. Da hun var i Moskva i denne uge, var hun klædt helt i sort og iført en traditionel Russisk pelshat. Kommentatorer bemærkede, hvordan påklædningen ikke var passende til det uhyggeligt milde vejr, og at den billedbevidste Truss forsøgte at vække minder om den formidable Britiske leder Margaret Thatcher, på hendes skelsættende besøg i Moskva i 1987 under den kolde krig.
Der er faktisk åbne spekulationer i de Britiske medier om, at Truss har for øje at tage over som premierminister i tilfælde af, at Boris Johnson bliver fordrevet fra Downing Street på grund af sin skandaleombruste embedsperiode. Inden afrejsen til Rusland kom Truss med trodsige kommentarer om, hvordan hun ville advare Moskva om at “deeskalere”.
Kontrasten var iøjnefaldende med den Franske præsident Emmanuel Macrons tidligere besøg i Moskva i mandags. Macron sagde, at han havde “rige og indholdsrige” samtaler med den Russiske præsident Vladimir Putin over fem timer. Der var ingen højhændet ultimatum eller falske krav. Der var i stedet en alvorlig indsats for at finde en diplomatisk løsning, på spændingerne mellem den Amerikansk-ledede NATO-blok og Rusland om Ukraine.
En del af resolutionen involverer en ordentlig forståelse af Ruslands strategiske sikkerhedsbekymringer med hensyn til NATOs historiske, ubarmhjertige ekspansion og for det andet at finde en presserende fredelig løsning på den otte år lange Ukrainske borgerkrig. I det mindste viste Macron forståelse og respekt for Ruslands perspektiv.
Derimod måtte Lavrov tilsyneladende forklare Truss, hvorfor Ukraine-konflikten fortsætter, fordi det NATO-støttede Kiev-regime, nægter at implementere sine juridisk bindende forpligtelser i henhold til Minsk-fredsaftalerne fra 2015.
Den skarpe konklusion er, at Washington og London ikke er seriøse omkring dialog med Moskva for at finde en diplomatisk løsning på alle disse spørgsmål. Amerikanske og Britiske medier hævder at Washington og London forsøger at “lette spændingerne”. Det stik modsatte er sandt. Den Anglo-Amerikanske akse har ansporet til spændinger og en følelse af krise der risikerer åben krig. Denne akse har i høj grad øget forsyningen af våben og specialstyrker til Ukraine og har således opmuntret Kiev-regimet til at afvise en fredelig vej. Amerikanerne og Briterne har militariseret Østeuropa med hidtil usete udsendelser af tropper, krigsskibe og krigsfly. Mens Truss var i Moskva, var hendes nominelle chef Boris Johnson i den Polske hovedstad Warszawa og inspicerede Britiske tropper, der netop var ankommet for at “forsvare” Polen og Østeuropa mod påstået Russisk aggression.
Det kan således siges, at de nuværende Amerikanske og Britiske embedsmænd, er ude af stand til, eller uvillige til at engagere sig i ægte diplomati med Rusland, for at finde en fredelig løsning og modus vivendi fri, for den kolde krigs ideologi. Liz Truss er mere en propagandaagent og krigsmager end en bona fide udsending, der er forpligtet til at skabe forståelse og forbedrede relationerne.
Rusland bør ikke give sådanne mennesker en mulighed for at fornærme med deres provokerende dagsorden. For sådanne mennesker er en lukket dør og Nyet passende undtagelser i diplomatiet.