Kilde: UNZ Review af Mike Whitney
En udslettelseskrig er en krig, hvor målet er fuldstændig udslettelse af staten og udryddelsen af dens folk. Det defineres som en radikaliseret form for krigsførelse, hvor “alle psyko-fysiske grænser” ophæves, og de strategiske mål forfølges med alle nødvendige midler. Det er krig uden regler, begrænsninger eller moralske begrænsninger. USA er i de tidlige faser af en udslettelseskrig mod Rusland, hvis formål er den totale ødelæggelse af økonomien, kulturen, befolkningen og nationen.
“Vi har set 5 bølger af NATO udvidelser. Nu er NATO i Rumænien og Polen, og de anvender deres missilangrebssystemer der. Det er det, vi taler om. Du er nødt til at forstå at vi ikke truer nogen. Rusland kom ikke til USA’s grænser eller de Britiske grænser. Nej. De kom til vores grænser og nu siger de: “Ukraine vil blive medlem af NATO og indsætte deres systemer der. De vil indsætte deres militærbaser og deres angrebssystemer.« Vi er bekymrede for vores sikkerhed. Forstår du, hvad det betyder?” Vladimir Putin, pressekonference, YouTube
Spørgsmål: Er der en begrundelse for Ruslands invasion af Ukraine?
Svar: Ja, det er der. Rusland blev truet af udviklingen i Ukraine, så det bad Ukraine om enten at stoppe hvad det var i gang med, eller lide under konsekvenserne. Ukraine valgte at ignorere disse advarsler, så Rusland invaderede. Det er dybest set, hvad der skete.
Men hvordan retfærdiggør det invasionen, når alt kommer til alt, Ukraine er et suverænt land, og suveræne lande bør kunne gøre, hvad de vil på deres eget territorium, ikke?
Svar: Nej, det er forkert. Ukraine har ikke ret til at gøre, hvad det vil på sit eget territorium. Ukraine og mere end 50 andre lande underskrev traktater (“på OSCE-topmøderne i Istanbul i 1999 og i Astana i 2010”), idet de blev enige om, at de ikke ville styrke deres egen sikkerhed på bekostning af andres sikkerhed. Dette kaldes “udelelighed af sikkerhed”, men i praksis betyder det bare, at du ikke kan sætte artilleri styrker og kampvogne i din indkørsel og pege dem på mit hus. Fordi det ville underminere min sikkerhed. Forstår du? Den samme regel gælder for nationer.
Hvis vi accepterer din argumentation i sagen, må vi konkludere at John Kennedy ikke havde ret til at udfordre Fidel Castro for at placere atomvåben i Cuba. Men han havde ret, fordi Castros handling bragte USA i fare for et atomangreb. Castro havde med andre ord ingen ret til at forbedre sin egen sikkerhed på bekostning af USA. Det er ikke anderledes. Putin har al mulig ret til at forsvare det Russiske folks sikkerhed, faktisk er det hvad folk forventer af deres ledere.
Spørgsmål: Du giver ingen mening. Putin invaderede Ukraine, derfor er Putin en aggressor.
Svar- Jeg er uenig, men i stedet for at skændes om det, lad os bruge en analogi:
Lad os sige, jeg holder en pistol mod dit hoved og truer med at blæse din hjerne ud. Men du tager hurtigt pistolen og skyder mig i benet. Hvem er skyld i denne hændelse?
Hvis du tror at jeg er ansvarlig, har du ret. Offeret i dette tilfælde reagerede simpelthen på en måde, der bedst sikrer sin egen sikkerhed. Det kaldes selvforsvar som er helt lovligt.
Den samme standard kan anvendes på Rusland, hvis “Særlige Militære Operation” er et forebyggende skridt til at forsvare sin egen nationale sikkerhed. Rusland har ikke noget design på Ukrainsk territorium, og det forsøger heller ikke at gribe ind i Ukraines indre anliggender. Ruslands eneste mål er at afslutte den eksistentielle krise, der blev skabt af Washington. Det var Washington, der opfordrede NATO til at pumpe Ukraine fuld af dødbringende våben. Det var Washington, der leverede våben til de højreekstremister, der truede etniske Russere i det Østlige Ukraine. Det var Washington, der lokkede den Ukrainske præsident Zelensky til at kaste Minsk ud og offentligt støtte udviklingen af atomvåben. Det var Washington, der lancerede kuppet i 2014, der afsatte den demokratisk valgte præsident og erstattede ham med en Amerikansk marionetdukke. Og det var Washington der har gjort alt, hvad der stod i dets magt for at isolere og dæmonisere Rusland efter provokationer, der var helt af dens egen fremstilling. Kort sagt, det var Washington der holdt en pistol mod Ruslands hoved og truede med at blæse hjernen ud.
Kan du ikke se det eller er du så hjernevasket, at du tror at denne fiasko startede da Putins kampvogne rullede over grænsen? Selv den mest ivrige CNN propagandist tror ikke dette vrøvl. Krisen begyndte med den ubarmhjertige ophobning af våben, efterfulgt af den ene beregnede tilskyndelse efter den anden. Rusland blev bevidst og gentagne gange provokeret. Ingen, der har fulgt begivenhederne tæt vil bestride det.
Putin har i øvrigt aldrig talt om at vælte regeringen i Kiev og erstatte den med en Moskva-støttet marionet. Nej. Hans plan er rettet mod “demilitarisering” og “denazificering.” Hvorfor?
Fordi det er hans eneste mål. Han ønsker at ødelægge de våben, som NATO og USA har sendt til Ukraine (for at give næring til konflikten), og han ønsker at udrydde de Nazistiske militante, der er Den Russiske Føderations svorne fjende.
Er det urimeligt? Tror du, at USA ville handle anderledes, hvis Mexico tillod Al Qaida og ISIS celler at operere åbent i Guadalajara eller Acapulco? Vær nu ikke latterlig. De ville bombe hele regionen i småstykker uden at blinke.
Vil du også kalde det “en invasion”?
Nej, Washington vil sandsynligvis kalde det en “Særlig Militær Operation”, ligesom Rusland kalder sin intervention en “Særlig Militær Operation.”
Problemet her er ikke hvad Rusland gør, problemet er at en anden standard altid påføres USA. Alt hvad jeg beder om, er at folk engagerer deres egne færdigheder i kritisk tænkning – ignorerer den hysteriske medieforvirring og foretager deres egen dom over sagen.
Rusland gjorde hvad enhver ville gøre; Det reagerede på en måde der bedst sikrer dens egen sikkerhed. Det er pr. definition selvforsvar. Det fjernede sig selv fra truslen om stor skade eller død, og er nu i færd med at genoprette sin egen sikkerhed. Ukraine valgte at ignorere Ruslands legitime sikkerhedsproblemer og nu betaler Ukraine prisen. Her er en glimrende oversigt over de begivenheder forud for den Russiske operation fra en artikel på World Socialist Web Site:
“Fortællingen i medierne, der præsenterer invasionen som en uprovokeret handling er en fabrikation, der skjuler NATO magternes -især USA’s og dets marionetter i den Ukrainske regering…
I Europa og Asien forfulgte USA en strategi, der havde til formål at omringe og underlægge Rusland. Nato har direkte brudt sine tidligere løfter om, at det Sovjetiske bureaukrati og det Russiske oligarki var desillusioneret nok til at tro, at NATO havde udvidet til at omfatte næsten alle større lande i Østeuropa, bortset fra Ukraine og Hviderusland.
I 2014 orkestrerede USA et højreekstremistisk kup i Kiev, der væltede den pro-Russiske regering der havde modsat sig Ukrainsk medlemskab af NATO. I 2018 vedtog USA officielt en strategi om at forberede sig på “stormagtskonflikt” med Rusland og Kina. I 2019 trak den sig ensidigt ud af INF-traktaten, som forbød opstilling af mellemdistancemissiler. Forberedelserne til krig med Rusland og oprustningen af Ukraine var i centrum for Demokraternes første forsøg på at stille Donald Trump for en rigsret i 2019.
I løbet af det seneste år … Har Biden administrationen hensynsløst eskaleret provokationerne mod Rusland….Nøglen til at forstå dette er det Amerikansk-Ukrainske afsnit om Strategisk Partnerskab, underskrevet af USA’s Statssekretær Antony Blinken og Ukraines Udenrigsminister Dmytro Kuleba den 10. november 2021…”
Charteret godkendte Kievs militære strategi fra marts 2021, som udtrykkeligt proklamerede det militære mål om at “generobre” Krim og den separatistkontrollerede Donbass og dermed afviste Minskaftalerne fra 2015, som var den officielle ramme for at løse konflikten i Østukraine….
Washington støttede også udtrykkeligt “Ukraines bestræbelser på at maksimere sin status som NATO-partner for at fremme interoperabilitet”, det vil sige dets integration i NATO’s militære kommandostrukturer.
Ukraines manglende medlemskab af NATO er og var i alle henseender, en fiktion. Samtidig udnyttede NATO’s magter, at Ukraine ikke officielt er medlem, som en mulighed for at opildne til en konflikt med Rusland, som ikke umiddelbart ville udvikle sig til en verdenskrig.
USA var fuldt ud klar over, at fascistiske styrker i Ukraine ville spille hovedrollen som choktropper mod både det Russiske militær og oppositionen i befolkningen… Deres efterkommere, fra det fascistiske Svoboda-parti til den nynazistiske Azov-bataljon, er nu dybt integreret i den Ukrainske stat og militær og er stærkt bevæbnet med NATO-våben.
Det vil falde til historikere at afdække, hvad løfter det Ukrainske oligarki modtog fra Washington i bytte for sit løfte om at gøre landet til en dræbermark og affyringsrampe for krig med Rusland. Men én ting står klart: Kreml og den Russiske generalstab kunne kun læse dette dokument som meddelelsen om en forestående krig.
I løbet af 2021 og i ugerne umiddelbart før invasionen advarede Ruslands præsident Vladimir Putin, gentagne gange om at Ukraines integration i NATO og de vestlige magters oprustning, udgjorde en “rød linje” for Rusland og krævede “sikkerhedsgarantier” fra USA og NATO.
Men USA afviste foragteligt alle disse udtalelser og NATO iscenesatte den ene store militære øvelse ved Ruslands grænser efter den anden.. I ugerne op til krigen, mens Biden administrationen konstant advarede om en forestående Russisk invasion, gjorde den ingen diplomatisk indsats for at undgå den og gjorde i stedet alt, hvad den kunne for at provokere den.” (“Det Amerikansk-Ukrainske strategiske partnerskab i november 2021 og den Russiske invasion af Ukraine”, World Socialists websted)
Så hvad kan vi udlede af denne sammenfatning af begivenhederne?
Vi kan se, at Washington gjorde alt, hvad der står i dets magt, for at underminere Ruslands sikkerhed med det udtrykkelige formål at trække Moskva ind i en krig med Ukraine. Det var målet fra starten. Washington vidste at NATO-medlemskab for Ukraine var en af Putins “røde linjer”, så det Amerikanske Udenrigspolitiske establishment besluttede at bruge Putins røde linjer mod ham. De besluttede at gøre Ukraine til medlem af NATO, i alt andet end ved navn, som (de antog) ville være tilstrækkelig provokerende til en invasion. Det var planen og planen virkede.
I det seneste år har der været en konstant strøm af dødbringende våben til Ukraine; tunge våben, der kan ødelægge kampvogne og nedskyde fly. Samtidig har Ukraines kamptropper og officerkorps modtaget regelmæssig træning fra NATO’s rådgivere. De har også deltaget i hyppige fælles militære øvelser med NATO enheder i Ukraine og andre steder rundt om i Europa. (Mindst 10 mere af disse fælles militære øvelser er planlagt i dette år alene.) I de sidste 12 måneder har NATO’s specialister næsten konstant været på Ukrainsk territorium, mens deres troppekontrolsystem allerede er fuldt integreret i NATO. “Det betyder, at NATO’s hovedkvarter kan udstede direkte kommandoer til de Ukrainske væbnede styrker, selv til deres separate enheder og patruljer.”
Også Ukraines “netværk af flyvepladser er blevet opgraderet, mens dets luftrum er åbent for flyvninger af Amerikanske strategiske og rekognoscering fly og droner, der udfører overvågning over Russisk territorium.”
Kort sagt, “Ukraines ingen-medlemskab i NATO er (i vid udstrækning) en fiktion”, som WSWS’s forfatter påpeger. Landet er på alle måder blevet integreret i Alliancen, bortset fra en formel medlemserklæring. Som følge heraf står Rusland over for en fjendtlig hær og dens militære infrastruktur på sin Vestlige grænse, der udgør en eksistentiel fare for nationens overlevelse. Med Putins egne ord: “NATO’s militære infrastruktur er en kniv mod vores hals.”
Så Putins analyse er stort set den samme som vores egen, det vil sige at Rusland handler i selvforsvar. Putin greb blot pistolen, som Washington havde peget på hans hoved. Var det forkert? Skal hele befolkninger leve i konstant frygt for deres liv, så USA kan forfølge sin geopolitiske dagsorden uden afbrydelse?
Nej, alle lande fortjener grundlæggende sikkerhed og beskyttelse mod truslen om vold. Rusland er ikke anderledes end nogen anden i den henseende. Og når disse grundlæggende sikkerhedsproblemer er trukket på skuldrene af dukker i T-shirts (som Zelensky), så lande er nødt til at tage sagen i egen hånd. Hvilket andet valg har de? Den nationale sikkerhed er fortsat statens højeste prioritet. Hver stat! Det er uheldigt, at “garanten for global sikkerhed” også er (med Martin Luther Kings ord) “den største leverandør af vold i verden i dag.” Men det er trist ironi i vores nuværende knibe.
Men hvorfor – kan du spørge – er USA gået igennem så mange problemer med at få Putin til at invadere Ukraine, trods alt er det, det Ukrainske folk der kommer til at lide mest, ligesom det er det land, der sandsynligvis vil være en mellemstation for forstyrrende og blodige NATO militære operationer i de kommende år? Hvad er det strategiske mål her?
Sådan opsummerede politisk analytiker og tidligere medlem af Europa Parlamentet, Nick Griffin, det i en nylig artikel i Unz Review. Han sagde:
“Nato-krigsmagernes grundlæggende mål i denne krise er ikke… Rusland, men Tyskland og Kinas One Belt, One Road Initiative. De forsøger at holde Tyskland nede og Kina ude. Undladelse af at gøre begge betyder, at USA vil blive en isoleret Rust-Bælte ø, tusindvis af mil væk fra den centrale økonomiske blok i verden ….
Den samme udvikling betyder også den kommende ende af dollaren som verdens finansielle reservevaluta… NATO’s aggression mod Rusland er ikke født af tillid, men af frygt. På bare tre årtier er vi gået fra ‘Historiens ende’ til den truende ende af Dollarimperiet….
Forsøget på at tvinge Rusland i krig med Ukraine… Handler egentlig ikke om at fremme dollarimperiets geopolitiske interesse – det handler om selve dets overlevelse.
(Dette er grunden) De er virkelig desperate efter krig!” (“Ukraine gennemfører Minsk-aftaler & slutter konflikt ‘den sidste’ ting USA, UK vil have, siger Ex-MEP,” Unz Review)
Griffin har ret. Krigen i Ukraine handler ikke om Ukraine, det handler om geopolitik og især den konstante udhuling af Washingtons magt på den globale scene. Derfor ser vi dette elendige forsøg på at knuse Rusland på vej til at omringe Kina. Det er ren desperation, og det er blevet betydeligt værre siden topmødet den 4. februar mellem Vladimir Putin og den Kinesiske Præsident Xi Jinping, da de to ledere annoncerede et nyt “globalt styringssystem”, der ville binde Europa og Asien sammen gennem “infrastrukturkonnektivitet”, højhastighedstog og colaborativ fordeling af energiressourcer. Rusland og Kina er allierede på historiens største frihandelsprojekt, og derfor gør Onkel Sam alt, hvad han kan for at rokke båden. Her er mere fra Alfred McCoy’s artikel på Counterpunch:
“I en skelsættende 5.300 ords erklæring, Xi og Putin proklamerede “Verden går gennem betydningsfulde ændringer,” at skabe en “omfordeling af magten” og “en stigende efterspørgsel efter … lederskab” (som Beijing og Moskva klart havde til hensigt at give). Efter at have fordømt Washingtons uslørede “forsøg på hegemoni”, blev de to parter enige om at “modsætte sig… Indblanding i suveræne staters indre anliggender under påskud af at beskytte demokrati og menneskerettigheder.”
For at opbygge et alternativt system for global økonomisk vækst i Eurasien, planlagde lederne at fusionere Putins forventede “Eurasiske Økonomiske Union” med Xis allerede igangværende billion-dollar bælte- og vejinitiativ for at fremme “større sammenkobling mellem Asien og Stillehavsområdet og Eurasiske regioner.” De to ledere proklamerede deres forbindelser “bedre end politiske og militære alliancer fra den kolde krigs æra”, en skrå henvisning til det anspændte Mao-Stalin forhold, og hævdede at deres Entente ikke har “nogen grænser … Ingen “forbudte” samarbejdsområder.” På strategiske spørgsmål var de to parter stærkt imod udvidelsen af NATO, ethvert skridt i retning af uafhængighed for Taiwan og “farverevolutioner” som den, der havde fortrængt Moskvas Ukrainske klient i 2014. (“Ukraine-krigens geopolitik”, Alfred W. McCoy, Counterpunch)
Hvordan hænger det sammen med krigen i Ukraine?
Det viser, at Onkel Sam forsøger at ødelægge Rusland, så han kan projicere magten ind i Centralasien og bevare Washingtons greb om den globale magt. Hvem skal kontrollere den mest folkerige og velstående region i det næste århundrede, Asien? Det er det spørgsmål der styrer Washingtons handlinger i Ukraine.
Kort sagt, Washingtons plan er at knuse Rusland først og derefter gå videre til Kina. Dette forklarer, hvorfor USA har indført de mest omfattende og ondskabsfulde sanktioner nogensinde. Handskerne er taget af og vi begynder at se, at Washington er viklet ind i en brændt jord-kampagne for at kvæle den Russiske økonomi, krak de Russiske markeder, skære vitale olie-og gasindtægter, indefryse udenlandske reserver, beslaglægge privatejede aktiver, afslutte strømmen af udenlandsk kapital, torpedo multi-milliard dollar rørledningsprojekter, forhindre adgang til kapitalmarkederne, sende rublen ud fra en klippe, dæmonisere den Russiske ledelse og fjerne Rusland fra samfundet af nationer. Samtidig har USA øget strømmen af dødbringende våben til Ukraine, mens CIA fortsætter med at rådgive og træne højreekstremistiske militante, der vil blive brugt til at lancere et anti-Russisk oprør.
Det bør være klart nu, at Washingtons tilgang til Rusland har ændret sig fundamentalt. Den nuværende strategis vildskab tyder på, at vi er gået fra sjældne træfninger til en total krig om udslettelsen af den Russiske stat.